Hærvejen

HÆRVEJEN

Hærvejen byder på mange forskellige overnatningsformer – fra de traditionsrige kroer til primitive shelters placeret langs Hærvejens naturskønne omgivelser.

Når du skal på cykel- eller vandreferie på Hærvejen kan det være rart at have planlagt overnatningsmuligheder undervejs. Bøllingsø camping ligger tæt på hærvejen og du har mange gode overnatningsmuligheder, hvad enten du er til telt eller hytte.

Vi har også en lille kiosk, hvor det er muligt at købe lidt mad.

HISTORIE OM HÆRVEJEN

Hærvejens placering oprinder i istidens udformning af landskabet. Efter at isen havde trukket sig tilbage, kunne bække og åløb også få afløb mod øst.

Området mellem de øst- og de vestvendte vandløb kaldes vandskellet – her var det nemmest at komme tørskoet gennem Jylland, og derfor var det her Hærvejen opstod. Siden de tidligste beboere i landet har mennesker færdes langs Hærvejen.

Derfor kan du opleve monumenter helt tilbage til bronzealderen og nogle af de fornemste monumenter fra Danmarks vikingetid findes på Hærvejen. Især i og omkring Jelling. Siden middelalderen har Hærvejen været en vigtig transportrute for kød – fra de jyske enge til de europæiske storbyer. Før kølevognenes tid var den eneste måde at få kødet frem i frisk tilstand at lade dyrene transportere sig selv.

Læs mere om Hærvejen på den officielle hjemmeside: www.haervej.dk